Døgnlinser hjælper bevægelseshæmmede

Patienter med sygdom, der påvirker motorikken - såsom gigt, muskelsvind, Parkinsons syge, spastisk lammelse og sclerose - kan drage fordel af døgnlinser, som kræver betydeligt mindre håndtering end almindelige bløde linser.

Af Claus S. Jacobsen, journalist

Kontaktlinser godkendt til 24-timers brug i 30 dage kan lette tilværelsen for patienter med bevægelseshandicap. 

En kunde i Kontaktlinse Instituttet, Paul Schacksen, oplevede i stigende grad besvær ved at bruge sine kontaktlinser. For Paul Shacksen, der lider af sclerose, er den daglige håndtering af kontaktlinser et problem, og han er på grund af en stor bygningsfejl ude af stand til at bruge almindelige døgnlinser.

"I snart 25 år har jeg dagligt brugt kontaktlinser som jeg hver aften troligt har taget ud og behørigt renset - dag efter dag - ca. 18.250 gange", forklarer Poul Riber Schacksen. 
 
"For tænk hvad der nu kunne ske, hvis jeg en aften glemte det, og sov med dem? En ting er i hvert fald sikker - øjnene har ikke godt af det. Når man så oveni som jeg er fummelfingret, ja så bliver det temmelig besværligt dag efter dag, at tage dem ud og sætte dem i."

Skrev til Dansk Handicapforbund

I maj 2004 kom en ny døgnlinse, der kompenserer for bygningsfejl. Det betød, at Paul Schacksen kunne få kontaktlinser, der gjorde ham fri for at bøvle med kontaktlinserne hver morgen og aften. Paul Schaksen var efter nogle måneders brug så begejstret for de nye kontaktlinser, at han på egen hånd skrev et indlæg til Dansk Handicapforbunds medlemsblad for at fortælle om sine gode erfaringer med døgnlinser.

"Efter de nye toriske døgnlinser er kommet på markedet, har vi været i stand til at tilrette døgnlinser til flere kunder med bevægelseshandicaps. Vi har andre kunder med hæmmet motorik, der bruger døgnlinser, bl.a. personer med Parkinsons og spastisk lammelse," udtaler Bo Lauenborg, som er chefoptiker i Kontaktlinse Instituttet.

Enhver form for sygdom, der påvirker motorikken, kan give håndteringsvanskeligheder i forbindelse med kontaktlinsebrug. Derfor kan døgnlinser komme på tale hos patienter med gigt, muskelsvind, Parkinsons syge, spastisk lammelse og sclerose.

Efter knap et år er Poul Schacksen er stadig glad for at bruge døgnlinser