Nærsynede får "bøjle til øjnene"

Af journalist Claus Jacobsen og optiker Steen Pedersen (artiklen har været trykt i Optikeren og gengives med tilladelse)

Et af de vigtigste studier i ortokeratologi er R.E. Kerns "Research in Orthokeratology" (1976-78). Her defineres ortokeratologi som "reduktion, modifikation eller elimination af refraktive anomalier gennem foreskrevet tilpasning af kontaktlinser eller andre relaterede procedurer."

Der er med andre ord tale om en ikke-kirurgisk behandling, som bruges til at forbedre og gendanne synsevnen hos patienter med nærsynethed. Hornhinden formes ved hjælp af en specielt designet, hård linse, der populært sagt fungerer som en "bøjle" på øjet. Patienten sover med linserne om natten, fjerner dem om morgenen og vågner op til forbedret eller fuldkommen synsevne.

"Vore linser er fremstillet af Boston XO polyflour acrylater. Der er i princippet tale om hårde linser, der er formet anderledes, så de former øjet, mens man sover," forklarer Finn Kristensen, der er indehaver af Con-Lens, den eneste danske producent af kontaktlinser til orto-k i Norden.

Princippet, der også betegnes orto-k, er i den seneste tid blevet kendt under betegnelsen "sovelinser." Fremgangsmåden har været kendt siden slutningen af 60’erne, men indtil nu uden at opnå nogen mærkbar fremgang på markedet.

"Hollænderne forsøgte at markedsføre det igen for tyve år siden, men efter nogle lidt andre principper. Det er først for nylig, efter producenterne har udviklet nye materialer og den elektronisk styrede drejebænk, der har gjort det muligt at lave reverse kurveforløb, ortokeratologi er begyndt at slå an," udtaler Bo Lauenborg fra Kontaktlinse Instituttet i Århus, som er en af de danske klinikker, der for nylig er begyndt at tilpasse ortokeratologiske kontaktlinser.

Et af problemerne har været for lav iltgennemtrængelighed, når patienten sover med linser. Det problem er blevet løst med en ny type hård linse, RGP (rigid gas permeable), som tillader en høj grad af ilt at trænge igennem til øjet, også når øjenlåget er lukket.

Spørgsmålstegn ved sikkerheden

En vigtig opgave i forbindelse med udviklingen af ortokeratologiske linser har været at garantere sikkerheden for brugerne af de specialdesignede linser. Ortokeratologiske linser påvirker hornhinden ved at skabe et tryk, der ændrer krumningen til det optimale.

Brugen af orto-k har naturligvis været genstand for myndighedernes opmærksomhed. FDA (U.S. Food and Drug Administration) advarede i oktober 1999 og igen i april 2000 om risici i forbindelse med brug af RGP kontaktlinser til brug om natten ("Guidance for Premarket Submissions of Orthokeratology Rigid Gas Permeable Contact Lenses", 10. april 2000).

Advarslerne faldt, selv om Contex Inc. allerede i maj 1999 som den første amerikanske producent havde fået godkendelse til at distribuere hårde linser til orto-k. FDA indrømmede dog, at der ikke fandtes dokumentation for påstanden om risiko i forbindelse med behandlingen. I årsrapporten 1999 fra Optistock - et nyhedsbrev for investorer i synspleje-industrien - antydede optiker Joseph T. Barr, at advarslerne var udløst af lobbyisme fra øjenlæger involveret i refraktiv kirurgi, enten på grund af frygt for konkurrence, eller på grund af uvidenhed og overdreven skepsis.

Fakta er, at flere amerikanske universiteter gennem en årrække har forsket i ortokeratologi, blandt andet University of Houston College of Optometry, University of California at San Diego Medical School, University of California at Berkeley School of Optometry og Pacific University School of Optometry. I alle tilfælde er proceduren blevet fundet "sikker, effektiv og uden skadelige sideeffekter."

Rapporterne lagde dog vægt på nødvendigheden af korrekt behandling og fortløbende monitorering af patienter, udført af erfarne optikere.

"Nyuddannede optikere og de, som ikke har haft med hårde linser at gøre, vil jeg ikke anbefale at begynde at tilpasse orto-k. Optikeren skal have en vis erfaring med hårde linser i forvejen", understreger Hans Bleshøy fra Skive Synsplejeklinik.

Forventningerne er store

Den amerikanske Sundhedsstyrelse (FDA) anbefaler, at hårde linser til formning af hornhinden testes på 50-60 patienter på mellem 3 og 5 klinikker. Patienterne bør følges i mindst tre måneder. Efter en testperiode på to år er Con-Lens og de optikere i Danmark og Norge, som har medvirket til udviklingen af den danske orto-k linse, enige om at produktet er klar til at blive lanceret i stor stil.

Testningen viser, at øjet ikke tager skade af behandlingen. Når behandlingen med Orto K-linsen ophører, hvad enten det er midlertidigt eller permanent, gendannes øjets form hurtigt. Det er også grunden til, at hårde linser overhovedet er godkendt af den danske Sundhedsstyrelse og af EU. For hårde linser vil uundgåeligt påvirke hornhindens krumning.

"Nu har vi ikke langtidserfaringer fra orto-k, men der findes et engelsk studie i øjets regeneration. Linsebærere, der havde brugt almindelige hårde linser i 12-25 år, blev bedt om at holde op med at bære linser. Deres øjne var gendannet til den oprindelige form i løbet af 6-9 måneder," fortæller Hans Bleshøy.

Hans egne erfaringer med kunder, der er holdt op med at bruge orto-k, er at deres hornhinder i løbet af maksimalt en uge er vendt tilbage til den oprindelige krumning.

Kombinationen af nye, mere iltgennemtrængelige materialer, en langt højere grad af præcision i tilpasningen (1/100 mm margin), et nyt design der giver bedre centrering på øjet og et højere niveau af testning, gør at forventningerne til relanceringen af ortokeratologi er store - især som et redskab til at profilere optikeres faglige kompetencer.

"Når man laver specialtilpasninger, trækker det andre kunder med sig," siger optiker Bo Lauenborg fra Kontaktlinse Instituttet.

I konkurrence med refraktiv kirurgi

En anden faktor er, at ortokeratologi medfører samme synsforbedring som refraktiv kirurgi. Samtidig indebærer metoden en række fordele i forhold til hornhindeoperation. En undersøgelse af øjenoperationer udgivet af Sundhedsministeriet med titlen "Refraktiv kirurgi, en medicinsk teknologivurdering" (2004), viser at 10 procent af patienterne var utilfredse med behandlingen og bar fortsat briller eller kontaktlinser.

Ifølge rapporten om brugertilfredshed, der er baseret på 260 besvarede spørgeskemær, forlod 4 procent af de undersøgte patienter operationsbordet med dårligere syn end før, og næsten alle var enige om, at de så dårligere om natten. 15 procent oplevede decideret dårligt nattesyn.
   
Samtidig er hornhindeoperationer en ændring af hornhinden, der ikke tager højde for øjets naturlige forandringer.

"Med refraktiv kirurgi er der heller ikke tale om en blivende situation. Ligesom når man skærer i noget hud, så regenerer øjet. Mange, der får en hornhindeoperation, får brug for synskirurgi igen for at bevare optimalt syn. Tiger Woods bliver for eksempel opereret et par gange om året," siger Finn Kristensen fra Con-Lens.

Refraktiv kirurgi indebærer desuden en ret stor engangsudgift for patienten. Med ortokeratologi kan optikeren tilbyde et produkt, der er lettere at betale.

"Jeg skulle starte med at betale 6000 kroner, men jeg har regnet ud, at det faktisk er nogenlunde samme pris som almindelige kontaktlinser," udtaler Conni Sørensen. Den 26-årige markedsføringsøkonom er en af de kunder i Kontaktlinse Instituttet i Århus, som med succes har fået tilpasset orto-k linser i det forløbne år.

Connie er i dag fuldt tilfreds med løsningen, som blandt andet tillader hende at svømme, danse og dyrke boksning uden at blive generet af hverken briller eller kontaktlinser.

Tidsforbruget er betragteligt

Helt så enkel er økonomien dog ikke set fra en optikers synspunkt. Orto-k abonnementet i Kontaktlinse Instituttet giver ganske vist sammenlagt et beløb, der svarer til et abonnement på endagslinser, men det inkluderer ikke plejevæsker, sådan som det er tilfældet med de øvrige abonnementer.

For Conni Sørensen er det ikke et problem, da hun er godt tilfreds med visus, komfort og de fordele, linserne giver hende.

Men optikere kommer ikke uden om, at ortokeratologi er en dyrere løsning end almindelige linsetilpasninger.

Fra Con-Lens er der ikke de store udsving i prisen. Produktionen koster det samme som de andre typer hårde linser, de leverer. Dækningsbidraget er altså det samme. De store udsving skal findes på indtjeningsbidraget. Tilpasning af orto-k kræver nemlig flere timer end almindelige linsetilpasninger.

FDA anbefaler op til 7 timer i forbindelse med nytilpasninger af orto-k. Når Con-Lens instruerer optikere, anbefaler de mindst tre timer fordelt på en time for tilpasning og fire halve timer i løbet af første måned. Dertil kommer de almindelige, halvårlige kontrolbesøg.

I Skive Synsplejeklinik, der har hjulpet Con-Lens har været med til at udvikle og teste orto-k, bruger optikerne næsten dobbelt så lang tid.

"Basisundersøgelse tager en time. Selve kontaktlinsetilpasningen tager en time. I den tid er der indlagt tid til beregningen, så der er ikke tale om en hel time sammen med kunden. Instruktion og udlevering tager også en time. Det tager altså tre timer at komme i gang," forklarer Hans Bleshøy og fortsætter: "Vi udfører det første kontrolcheck følgende morgen og igen efter en eller to uger. Det tager cirka tre kvarter hver gang. Efter tre måneder kontrollerer vi igen, og det kræver også tre kvarter. Herefter påregner vi en halv time hvert halve år."

Desuden involverer orto-k flere linseskift end almindelige linser. I begyndelsen brugte Hans Bleshøy 1.8 sæt linser per kunde. I dag er han i kraft af større erfaring og mere selektiv udvælgelse nede på 1.5 per kunde.

Orto-k som forretningskoncept

Men uanset hvordan man vender og drejer sagen, er de samlede omkostningerne for store til at blive dækket af et almindeligt abonnement. Hvis de ekstra timer skal tjenes ind, må kunden betale.

"Nu gør jeg det på en lidt anden måde end de fleste. Jeg sætter mit honorar per time," siger Hans Bleshøy. Alligevel har han på to år været i stand til at overføre 50 kunder til orto-k i et dækningsområde der omfatter cirka 70.000 mennesker. Succesraten er samlet set 82 procent,

"Dette tal stiger til 94 procent ved en mere selektiv udvælgelse," forklarer Hans Bleshøy, der også har gjort sig umage med at analysere orto-k som forretningskoncept.

"Refraktiv kirurgi koster omkring 30.000 kroner. Der er en ret høj fejlmargin, og mange, der har ladet sig operere, skal alligevel bruge et synshjælpemiddel," siger Hans Bleshøy som forklaring på klinikkens succes med det nye produkt. En anden forklaring, der hører med til billedet, er at halvdelen af kunderne i Synsplejeklinikken bruger hårde linser, hvilket er langt flere end i de fleste andre klinikker.

"Men det er kun en fjerdedel af vore kunder på orto-k, der er overført fra hårde linser," understreger Hans Bleshøy.
  
Han mener godt, at ortokeratologi kan forsvares som forretningsmodel. I forbindelse med lanceringen af orto-k fik klinikken en del omtale i dagspressen og på tv.

Men selv uden den gratis markedsføring er Orto-K et produkt, der indebærer fordele for den erfarne optiker. Sidste år afholdt Con-Lens en konference om orto-k, hvor 125 optikere deltog. Alene i de seneste to måneder har Con-Lens fået ti henvendelser fra optikere, som er interesseret i orto-k.

Con-Lens har været i aktiv med udvikling af orto-k siden 2002, og deres hårde linser til formning af cornea har været i handlen i knap et år. De bliver båret af cirka 700 linsebærere i Danmark, Sverige og Norge, og nye bestillinger indgår dagligt. Om fem år skal 50 optikere i Danmark tilbyde behandlingen.
Det er målet for Con-Lens.

Sportsudøvere får gavn af orto-k

For at optikere kan få fordel af at tilbyde produktet, er det vigtigt at gøre sig helt klart, hvilke krav ortokeratologi stiller til investering i teknisk udstyr og faglig kompetence. Tilpasning af orto-k kræver en cornea-mapper, f.eks. Keratron Scout. Desuden skal selv erfarne optikere efteruddannes i ortokeratologi.

"Når man har en god rutine, vil man kunne tjene penge på det. Orto K er især god til kunder, der har problemer med kontaktlinser, og som ikke vil have en operation. Men det er vigtigt at vælge det rigtige klientel ud. Orto-k fungerer bedst med lave styrker, og kunden skal selvfølgelig være motiveret," siger Bo Lauenborg fra Kontaktlinse Instituttet.

Ortokeratologi er især et godt tilbud til kunder, der dyrker sport, hvor de er i berøring med vand. I Skive Synsplejeklinik er flere af kunderne svømmere eller surfere. For svømmere har det hidtil været næsten umuligt at tilpasse kontaktlinser, der kunne bruges uden anvendelse af svømmebriller.
"Uanset hvilken sportsgren du vælger, er det en fordel," udtaler Finn Kristensen fra Con-Lens.

Conni Sørensen henvendte sig i Kontaktlinse Instituttet efter at have set et program om orto-k på tv-stationen DK4. Hun havde brugt kontaktlinser siden 2002, men oplevede gener på grund af udtørring. Briller brød hun sig heller ikke om, da hun er en aktiv idrætsudøver.

"Jeg rejser også meget, så jeg tænkte, det kunne være rart at have nogle linser, der holder et halvt år," siger Conni Sørensen.

Allerede efter en halv time med linserne mærkede hun en fuldstændig optimering af synet, og virkningen holdt i en halv time. Efter to måneders brug er Conni Sørensen mere overbevist end nogensinde om, at orto-k er den rigtige løsning for hende. Små gener som tågede kranse af lys ved nattetid - en midlertidig bivirkning i tilvænningsperioden - generer hende ikke. Generelt er hendes opfattelse, at linserne yder god komfort.

"De er tykke, så i starten kan det godt være lidt besværligt, fordi man ikke er vant til at have så tykke linser i øjet. Men det er kun i starten, når man sætter dem i. Når man lukker øjnene, mærker man det ikke."

En anden kunde i Kontaktlinse Instituttet har fået 200 procent syn efter behandlingen.

"Mange opnår en ekstremt god visus. Det skyldes, at hornhinden bliver glattet ud, så du får et eventyrligt skarpt billede på nethinden," forklarer Finn Kristensen fra Con-Lens.

"Min datter har selv anvendt orto-k i et år. Nogle gange springer hun over i tre dage, men hun kan stadig læse teksterne på tv."